.
Kontakt mig
Hits: 5363     Tip en ven     Bookmark and Share  

 

Beretninger fra nogle clairvoyancer

Dette er mails og breve jeg har modtaget fra kunder.
Alle har givet mig lov til at benytte dem på min hjemmeside:
Clairvoyance d. 18. december 2006 hos Marianne Larsen
 
Forhistorie:
Min far blev født i København i november 1940. Som eneste dreng i en flok på fem, lærte han hurtigt, at måtte klare sig selv.
Hans far var streng og hans mor kunne være også være streng, når hun var alene med børnene.
 
Far tjente som mælkedreng, inden han kom i lære som smed, i et anerkendt københavnsk firma.
 
Efter veloverstået eksamen og et par års virke som udlært, tog han et par år til Grønland for at arbejde. Grønland kom til at betyde rigtig meget for ham - og minderne fra den tid, fulgte ham gennem hele livet.
 
Efter to børn og et forlist ægteskab, møder han i starten af 70’erne min (sted)mor. De holder sammen resten af hans liv…i alt 35 år. Da min biologiske mor er ud af billedet og vi børn bliver boende hos far, bliver min stedmor ret hurtigt min ’mor’.
 
Min far har gennem hele livet haft en filosofi om at ’..man skal klare sig selv og ikke belemre andre’ - noget han har taget med sig fra sin barndom.
Han er i sine unge dage en meget social og udadvendt type, med mange venner og mange festligheder. Dette ændrer sig dog, da han bliver ældre, hvor han bliver han følelsesmæssigt indelukket og glemmer at værdsætte og påskønne sine nærmeste.
Min far har altid været familiens ’overhoved’, ham der har sat dagsordnen og ham der har taget alle de vigtige beslutninger.
 
Han har gennem sit arbejde set mange steder i verden, men gav også udtryk for, at der er mange ting han gerne vil nå endnu, bl.a. at rejse, istandsætte stueetagen i huset, få ordnet tagrender og få malet huset udvendigt.
 
Far var på hjem fra biblioteket da han, helt uventet dør af en blodprop i hjertet, i oktober 2006.
Obduktionen viser, at han var forkalket i årene omkring hjertet og i kranspulsåren.
Han blev 65 år, var ikke-ryger, normalvægtig og levede i øvrigt rimelig sundt.
 
Mor og jeg beslutter hurtigt, at vi vil i kontakt med far og kontakter Marianne fra Butik Fay.
 
I december 2006 (to måneder efter fars død) er vi til Clairvoyance og har en fantastisk oplevelse. Selvfølgelig ved Marianne INTET om ovenstående – det eneste hun på forhånd har fået at vide, er mit navn og telefonnummer. Inden seancen beder hun dog om fars navn – og så starter vi:
 
Marianne sætter, uvidende om fars fortid, en grønlandsk CD på ghettoblasteren. Far viser sig hurtigt..…Grønland var jo hans livs passion J
 
Han giver Marianne en hel række ’beviser’ for at han er til stede: 
  • Han indikerer smerter i højre arm, som er smerter efter et styrt på hans cykel for mange år siden
  • Han viser en revnet negl på venstre ringfinger – ganske rigtig
  • Han viser en nedgroet storetå negl på højre fod – det bekræfter mor med et smil
  • Han fortæller om hård hud på sine hæle, hvilket mor igen bekræfter med et smil – det var hende der ordnede hans tæer
  • Han fortæller om smerter i sit højre ben, hvilket han ganske rigtigt fortalte os om de sidste måneder han levede…at han ikke længere kunne gå lige så lange ture med hunden, som han plejede
  • Han fortæller om sin vielsesring, som jeg i dagens anledning bærer på min venstre ringfinger
  • Han viser Marianne, at han har problemer med sit knæ, hvilket også er rigtigt, da han fik en mindre knæskade under bygning af et skur, for et par år siden
  • Han viser Marianne et par træsko, som han beder mor om at smide ud, da de er alt for store. Mor bekræfter, at hun bruger fars gamle træsko til at rende rundt i haven med – og ganske rigtigt er de nogle numre for store
 Marianne fornemmer at far døde uventet og at det var noget med hjertet/hjertestop. Hun kan se at han ligger på et gulv/jorden ved dødsfaldet, hvilket jo også er helt korrekt, da han faldt om på en cykeltur, af en blodprop.
 
Marianne fortæller, at der har været et forløb gennem længere tid, hvor far har følt at hans krop var i forfald og at han har været skidt tilpas men,
at ..’han ikke har villet belemre nogle med det’. Marianne mener, at mor nok har været opmærksom på det – men at far har slået det hen, som værende ’ikke-alvorligt’.
Marianne fornemmer ligeledes, at han gennem længere tid været meget træt, har mærket jag i brystet, er blevet pludselig dårlig, haft svedture og har følt et generelt ubehag i kroppen.
Alt dette kan vi bekræfte, da far af samme årsag har været til læge blot én måned tidligere. Vi er dog overbeviste om, at han heller ikke har fortalt lægen den fulde sandhed om, hvor dårligt han i virkeligheden havde det.
Marianne fortæller, at han var bange for konsekvenserne – bange for at det var noget alvorligt. Samtidig siger hun, at far jo altid har fået af vide, at ’..man ikke skal pibe’….den hårdhed har han fået fra sin mor.
 
Marianne får efterfølgende et klart billede af, at far kunnet noget med sine hænder, noget med rør, hvilket jo også er rigtigt, da far er smed af uddannelse og i sine unge dage arbejdede i et firma, som lavede radiatortermostater. Hun ser ham i noget blåt og hvidt arbejdstøj, hvilket højst sandsynligt er det, han havde på i sine unge dage.

Hun ser, at der er noget ved huset, som far ikke fik lavet færdigt inden han døde…tagrender og noget træ under tagrenderne som skal skiftes...igen ganske rigtigt, da der var planlagt en udskiftning af tagrenderne og en udvendig maling af hus og træværk til foråret.
 
Far fortæller at han nåede meget i livet – men alligevel ikke nåede alt det han ville. Han er ked af, at mor er så ked af det. Han er ked af, at han ikke viste nok respekt og ikke virkede taknemlig da han var i live. Han er ked af, at han følelsesmæssigt var lukket og begrunder det med, at det er noget der lå i hans forældres strenge opdragelse af ham. Han følte ikke, at nogen tog sig af ham og han mener ikke at have oplevet ægte kærlighed fra hans egen mor og far.
Han siger, at det har været følelsesmæssigt hårdt for mor at være gift med ham, men at han elsker min mor overalt på jorden og at hun var fundamentet i hans liv. Noget han aldrig fik fortalt hende i levende live.

Han fortæller ligeledes at han elsker mig og vil gøre det for evigt…at han er stolt af mig og har elsket mig fra den allerførste dag, jeg kom til verden.
 
Han siger til mor, at hun skal komme ud af sorgen og at de vil mødes igen på den anden side.
At hun har levet i tristhed i mange år - men at hun nu skal fortælle mere om sig selv, skal lære at mærke sig selv og ikke blokere for alle de indebrændte følelser. Han råder mor til, at være god ved sig selv og bruge flere penge på at have det godt – midlerne er der jo til det, som han siger!
 
Og så opfordrer han hende til ’…at smide alt hans gamle lort ud’. Faktisk har vi nu brugt de seneste 1½ måned på at rydde op i hans ting og smide ud – men endnu mangler mor en del, så opfordringen følger vi selvfølgelig.
 
Marianne beretter, at én af de første far mødte i åndeverdenen, var en ældre dame, som elskede at lave god gammeldags mad og som elskede at pynte sig når hun skulle i byen. Umiddelbart kunne vi ikke genkende hende – indtil Marianne nævnte at damen engang havde haft mus i sit skab med gryder. Så gik det op for os, at hun var mors gamle faster Karen, som rigtig nok havde haft mus i køkkenet og endda i skabet med gryder (i øvrigt elskede hun at lave god, gammeldags mad).
 
Marianne afslutter med at fortælle mor, at hun ikke skal føle sig ensom – at alle i åndeverdenen er der for hende og at hun måske vil opleve, at far kommer forbi og driller hende med at tænde eller slukke en lampe.
 
Vi går fra Butik Fay og Marianne med en fantastisk fornemmelse og en tro på, at der er mere mellem himmel og jord – og at far selvfølgelig var der hos os i dag. 1000 tak for en overdådig spirituel oplevelse J
 
Jeg mødte Marianne onsdag den 1 November i 2006 til et foredrag som min kæreste havde bestilt billetter til. Jeg har altid været meget interesseret i clairvoyance og spekuleret over hvad det hele mon var for noget. Men har bare aldrig fået gjort noget ved det, min kæreste ringede så en måneds tid før foredraget og fortalte at nu havde han bestilt billetter til os.  Jeg fik aftalt pasning af mine to piger og gik så bare og glædede mig til at komme ind og høre Mariannes foredrag. 
 
Søndag den 29 oktober døde mine pigers far så af en blodstyrtning som følge af mange års alkoholisme, en lever der var dårlig og nyrer der var godt på vej til det. Det skal dertil siges at jeg var sammen med mine pigers far, fra jeg var 14 og han 16 til jeg var 31. Jeg var mange år om at indse at jeg ikke kunne gøre noget for at hjælpe ham og endelig komme ud af forholdet og videre med mit eget liv. Livet sammen med ham har været meget hårdt og præget af psykisk vold, som jeg den dag i dag ikke er kommet mig over. Jeg kæmper hver dag med min fortid og hver dag er heldigvis et lille skridt videre, men det går langsomt. Jeg har kæmpet med mange ting i livet sammen med ham og livet efter jeg var gået, det har været hårdt og det er det stadig. Men for at komme til sagen så var der ingen af os der havde forventet at hans tid var inde nu, jeg var godt klar over sådan som hans sygdom skred frem, ville han ikke være i live om 10 år, men havde dog ikke regnet med at han ville dø så ung.  Han blev indlagt fredag morgen fordi han var meget dårlig, men han havde lovet pigerne at holde den mindstes fødselsdag om lørdagen for hans familie, så han endte med at udskrive sig selv fra sygehuset fredag aften. Det skal her siges at han utallige gange har svigtet dem fordi han var fuld og blev meget aggressiv, så det overraskede mig meget at han denne gang valgte at overholde det løfte han havde givet dem. Han kom hjem fredag aften og lørdag morgen afleverede min kæreste og jeg pigerne nede hos deres far og hans kæreste. Han snakkede for en gangs skyld pænt til mig og uden at diskutere noget som helst, vi blev sendt hurtigt af sted, men han snakkede i det mindste pænt til os. Min kæreste og jeg tog til Kbh, men blev ringet op at vi skulle komme hjem for pigernes far blev indlagt nu, vi skyndte os hjem og fik pigerne hjem til mig. Vi havde kontakt til hans kæreste i løbet af aftenen og natten og da klokken var ca 3 blev vi ringet op og fik at vide at han var død nu. Det var hårdt at skulle fortælle pigerne det, de har været så meget igennem i deres liv allerede.
 
Pigerne var med ude og se ham på sygehuset da han var gjort i stand, de var med til præsten da vi skulle snakke om bisættelsen, og de var med i kapellet da han blev lagt i kisten. Den dag var så også den dag han havde fødselsdag og ville være blevet 35 år. Da vi stod i kapellet var det min mening at pigerne og jeg skulle gå ind sammen og få sagt farvel til deres far sammen, jeg mente ikke at jeg havde noget at sige til ham. I sidste øjeblik ombestemte jeg mig og gik først derind alene. Jeg fortalte ham at jeg engang havde elsket ham og havde gjort så meget for at få ham til at holde op med at drikke og prøve at tænke på pigerne og mig i stedet for. Jeg fortalte ham rent ud at jeg syntes han var så dum og at jeg havde hadet ham så meget for at have ødelagt min psyke og mit liv. At han havde gjort mig så meget ondt og at jeg aldrig ville tilgive ham for de sår og ar på sjælen som han havde givet mig. Jeg sluttede af med at fortælle ham at jeg dog var stolt af ham for at have givet pigerne en sidste dejlig dag hvor han havde koncentreret sin opmærksomhed fuldt ud om dem, og at jeg nok skulle passe godt på dem i fremtiden. Alt dette stod jeg og fortalte min afdøde eksmand i sin kiste. Derefter kom pigerne ind og fik sagt farvel og  de  skruede skruerne i låget på kisten som et sidste farvel til deres far.
 
Om aftenen efter kapel besøget skulle jeg så have været til foredrag med Marianne, Men havde besluttet at jeg ikke kunne køre fra pigerne og kunne derfor ikke tage til foredraget. Pigerne blev skuffede fordi de havde glædet sig så meget til at skulle passes af deres barnepige, så det endte med at jeg gav efter for deres pres og aftalte med min kæreste at vi kørte ind til foredraget alligevel. Vi snakkede om at vi jo kunne køre derind og høre lidt om det spændende ved clairvoyance og så bare slappe af og køre hjem igen bagefter, for det kom jo ikke til at handle om os, så det gjorde vi. Vi hørte Marianne stå og forklare lidt om hvordan aftenen ville komme til at foregå og glædede os til at høre det alt sammen. I den sidste del af foredraget kom vi så til afdøde kontakten og nr 2 som hun snakkede om var en mand der  havde været meget aggressiv i sin måde at ville i kontakt med hende på, han havde været meget anmassende for at komme til at fortælle det han ville sige. Hun fortalte at han var kraftig af bygning. At han havde haft problemer med alkohol, dårlig lever, problemer med tarmene, at han var pludselig død, jeg sad bare der og tænkte, det her sker bare ikke for mig, jeg nægter simpelthen at række hånden op. Marianne fortsatte med at remse op med at han var ked af det og angrede. At han havde behandlet andre skidt. At han havde haft et dårligt liv og et lille selvværd. Han var nervøs indeni, skidt tilpas og græd, faktisk så meget at Marianne selv græd. Min kæreste havde flere gange givet mig et lille klem i hånden, lidt som om han ville sige, tag det nu roligt Mette og om du har lyst til at række hånden op, det afgør kun du. Jeg endte jo med at række hånden op og Marianne fortsatte med at fortælle om manden. Han havde haft en dårlig barndom og mange svigt. Hun fortalte simpelthen så mange ting som bare passede på min eksmand. Jeg rystede over hele kroppen og især da hun spurgte hvem jeg mente at det kunne være. Jeg fortalte så hende og hele forsamlingen at det var mine pigers far, min eksmand som vi faktisk havde lagt i kisten samme formiddag. At han havde været alkoholiker og at jeg var gået fra ham for to år siden. Selv jeg som rystede over alt, kunne høre at folk bare sad og sagde åh nej og blev helt stille. Marianne fortalte så igen at han havde været meget ivrig efter at komme frem med en besked til mig. Beskeden var at han bad og tilgivelse og om forladelse for de ting han havde gjort imod mig. Jeg blev fuldstændig lamslået vidste slet ikke hvad jeg skulle sige. Kvinden der sad bagved mig gav min skulder et klem.  Vi hørte foredraget færdigt og jeg gik ned til Marianne og sagde tak fordi hun havde givet den besked videre til mig. Det var en oplevelse jeg aldrig kommer til at glemme. Jeg fik at vide af Marianne at jeg var en meget stærk kvinde med alt det jeg havde været igennem i mit liv og at jeg bare skulle komme videre med livet. Vi gav hinanden et kram og jeg fik faktisk den seddel, som hun havde skrevet det hele ned på og den har jeg stadigvæk liggende i min pung.   På vejen hjem sad min kæreste og jeg og snakkede om hele den aften og om hvor mærkeligt det havde været. Jeg endte med at sidde med et stort smil og tænkte at nu havde han endelig indset hvor meget han havde såret mig og ødelagt min psyke. Mærkeligt at smile over det, det ved jeg godt, men for mig var det vigtigste at han endelig havde indset det. Den aften med Marianne gjorde at jeg dagen efter, til bisættelsen, kunne gå sammen med mine piger ud af kirken og lægge min hånd på hans kiste og fortælle ham at jeg aldrig kom til at glemme de ting han havde gjort mig, men at jeg tilgav ham så både han og jeg kunne komme videre. Min kæreste vidste hvad jeg havde planer om at sige og gøre til sidst inden de kørte med pigernes far, så han holdt sig i baggrunden og ventede på pigerne og mig, indtil jeg havde fået sagt de sidste ord.
 
Det foredrag af Marianne den aften var simpelthen så spændende, hun gjorde at man blev meget grebet af det hun fortalte om. Det at hun så også kunne give mig en besked fra min eksmand gjorde jo så bare hele aftenen endnu mere spændende og gav svar på lidt spørgsmål..
 
Tusind tak.
 
Mange knus og varme tanker til dig Marianne..
 
Mette..
 
Et hyggeligt besøg
 
Min kones datter (lad os kalde hende Lise) ringede en dag og fortalte, at hun var bange for at være alene hjemme, da der var begyndt, at ske mærkelige ting. For eksempel blev radioen i køkkenet tændt og skruet op på fuld styrke ,mens hun sad inde i stuen eller der dukkede skygger op på trappen op til soveværelset.
Disse skygger begyndte at tage form og lignede en onkel, der døde sidste efterår. Vi snakkede lidt frem og tilbage, da jeg selv har haft ”overnaturlige” oplevelser før.
Lise ringede 14 dage senere og fortalte, at hun ville få besøg af en clairvoyant (Marianne Larsen), og spurgte om jeg ville komme derud, hvilket jeg selvfølgelig sagde ja til.
Min kone og jeg kom derud i god tid, og allerede da vi kom ind ad døren og skulle lægge vores overtøj op i soveværelset fornemmede jeg en kølighed, der tydede på en tilstedeværelse af noget i soveværelset, men jeg sagde intet til andre end min kone.
Da Marianne og to elever kom, gik min kone og svigersønnen en lang tur med hundene, så vi fik ro til seancen. Jeg fornemmede stadig noget oppe fra soveværelset, og da Marianne kom derop fik hun kontakt med det samme. Det var en lidt sjov seance, da det viste sig, at være min afdøde svoger, der ”bare” var på besøg for, at passe på Lise. Marianne kunne fortælle (hvilket vi bekræftede), at ”han” altid var den sidste, der forlod festen og at han skulle have 2 øl med til hjemturen. ”Han” fortalte, at Lise vil blive mor til flere børn og nok skal holde igen, for ikke at ende med et fodboldhold. ”Han” henvendte sig derefter gennem Marianne til mig og spurgte om jeg ikke var blevet lidt tyndhåret, hvilket vi grinte en del af. ”Han” havde også været på besøg hos os, uden at vi bemærkede noget, og kunne fortælle at vores forhæng i badeværelset trængte til, at blive afkalket og Marianne kunne beskrive forhænget for os. ”Han” sagde endvidere, at jeg skulle komme videre, da jeg var gået i stå i min udvikling. Det gjorde mig nysgerrig, da jeg bruger mine hænder til lidt healing og hvor skulle han vide det fra, det havde vi aldrig talt om da han levede.
Ingen af os i familien er overhovedet i tvivl om, at Marianne har haft kontakt med ham.
Da min kone og jeg kørte hjem til Amager, kunne vi begge fornemme en kraftig ølduft, da vi kørte forbi Sydhavnen, hvor han havde en båd da han levede. Uden at kigge på hinanden vendte vi begge hovedet samtidig og bad ham lade være med, at drikke i bilen, hvorefter vi kiggede på hinanden og gav os til at grine.
Vi ved nu at han holder kærligt øje med os.
 
Tak til Marianne for opklaringen af mysteriet.
 
 
Kunden skriver:
 
En oplevelse, at den lidt stærkere karakter.
 
For 2½ år siden, mistede jeg min far.
Meget bevist om, at alle børn savner deres far, har jeg også nok forventet og arbejdet med at sorgen skulle blive mindre, eller blot mere afklaret.
Desværre har dette ikke været tilfældet, tværtimod.
Sommetider har det været mig magtpåliggende at tage turen fra Århus til min hjemstavn, på Sjælland, blot fordi jeg ønskede at være ved min fars grav.
Følelsen af hans tilstedeværelse, var meget intens.
Samtidig følte jeg, at hans altid meget rationelle mening, hjalp mig til at komme videre og til at træffe beslutninger.
De sidste mange måneder har jeg, personligt gået mange ting igennem. Været rigtig meget i tvivl, og manglet mest af alt, en god snak med min far.
Jeg valgte, endnu engang at tage turen på Århus, dog denne gang ind til Marianne på Amager.
I håb om, at Marianne ville være personen, som kunne sætte mig i forbindelse med min far.
Da jeg ankommer til Marianne, var jeg ikke i tvivl, om at hvis nogen skulle kunne hjælpe mig, ville det være Marianne.
Det jeg var i tvivl om, var når/hvis jeg skulle kunne forklare mit savn og nære forhold til min far, ville det virke akavet.
 
Min far, ville meget gerne ”på”, og lagde slet ikke skjul på, at han havde meget, han ville fortælle mig.
Med Marianne som medie, blev flere detaljer om min far og hans udseende beskrevet, så der bestemt ikke var tvivl om, at det var ham.
Mange ting, om hans langvarige sygdom og senere død blev gennemsnakket, også hvorfor det stadigvæk er så forbistret svært at mangle ham.
Hvor mange ting, han selv havde vist.
Han hjalp mig med at få svar på nogle af de ting, som fylder meget i mit liv, både energi og følelsesmæssigt.
Overraskelsen over at han følger med i mit liv, også selvom han ikke er her i denne verden.
Det var rigtig rigtig hårdt for mig, men også meget hårdt for Marianne.
Min far havde så meget og lagde så hårdt pres på Marianne, at tårerne banede jeres vej, ned af kinderne.
Følelsen af hans nærvær, var så ekstrem. Nøjagtig den samme følelse, som at stå ved hans grav. Følelsen af kuldegysninger og alligevel en dejlig varme.
Jeg fik svaret på, hvorfor jeg savnede min far så kolossalt. Vi har været sjælevenner, ikke kun i dette liv, men også i livet før dette.
Måske kan det for nogen mennesker lyde underligt, men min krop fyldes af en dejlig varme, da han fortalte mig, han ville vente på mig.
Samtidig var det en glæde, da han bad mig om at hilse min mor fra ham.
Ja, alt det planlagte om at tale lidt med min far og få et vink om fremtiden, om karriere og privat blev helt gråt.
Vejen hjem til Århus, var selvom uheld på motorvejen, ventetid m.m. pludselig en fornøjelse. Tiden forsvandt, men følelse af glæde og varme fyldte i krop.
Følelsen af, at min far er ved mig, vi har fået talt sammen, har været uvurderlig.
 
Det bedst tænkelige medie, i Marianne, kan man ikke ønske sig mere.
Marianne, du gjorder på din egen ubeskrivelige måde mit besøg uforglemmelig.
Ja, der var meget som kunne beskrive dig og din empati, men her må ord give fortabt.
 
Sanne
 
Jeg spurgte en kunde om hun ville skrive et indlæg til min hjemmeside om sine oplevelser fra en platforms clairvoyance. Da jeg modtog indlægget, blev jeg i tvivl om jeg skulle bruge det i sin fulde udstrækning, fordi jeg kun havde spurt om selve clairvoyance oplevelsen og ikke om min personlighed. Men jeg har besluttet at bruge det hele, og det føles rart…mange tak.
(hvor kan det være svært at tage imod ros, og hvor er det nemt at give ros til andre)
 
Kunden skriver:
 
Mine forældre bor i et ældre hus med 1 sal og fuld kælder. Vi har gennem nogen tid observeret mærkelige hændelse såsom fodtrin, bank og billeder der faldt ned fra væggen – alt sammen oppefra 1 salen. Der var samtidig en utrolig dårlig energi og en underlig fornemmelse af overvågning. Jeg fik derfor overtalt mine forældre til at få gjort noget ved situationen. Min far var meget skeptisk og troede ikke på det, men min mor var helt med på idéen. Derfor kontaktede jeg Marianne, som jeg var blevet anbefalet af en veninde. Jeg ringede straks til Marianne og fortalte om vores situation. Marianne var utrolig imødekommende og man kunne igennem telefonen mærke hendes varme, positive, livsglade og humørfyldte mentalitet. Jeg var efter kort tids samtale ikke i tvivl om at denne kvinde kunne gøre en forskel for mig, så jeg bestilte en tid både til vores ”ubudne gæst” samt en platforms clairvoyance. Jeg kunne næsten ikke vente.
 
Så kom dagen endelig og jeg var fuld af spænding og nervøsitet. Vi startede først med at Marianne gik en tur i hele huset, for at mærke om der var nogen og i så fald i hvilke rum de opholdt sig. Da vi kom op på første sal, kunne Marianne straks mærke en ubehagelig tilstedeværelse. Der blev taget kontakt til afdøde, som viste sig at være en ”ond” herre, som havde været lidt af en tyran i sit liv, og ikke ville forstå at han var død. Marianne fik oplysninger om manden, som hun umuligt kunne vide og beskrivelse på gamle byggepapirer, som vi tilfældigvis havde opbevaret i kælderen. Marianne forklarede manden, at han var død og hun ville hjælpen ham over på den anden side. Jeg kan ikke beskrive denne oplevelse med ord, andet end sige WOW – hvilken surrealistisk men alligevel så virkelig spirituel ”rejse” fyldt med kulde, varme, kulde gysninger også bare forfra igen…..
 
Den efterfølgende platforms clairvoyance slog fuldstændig benende væk under mig, ja os alle sammen!! Vi var 4 tøser samlet og havde bestilt 1½ time seance. Vi fik utrolig mange brugbare oplysninger samt informationer om reinkarnation (tidligere liv). Vi fik en besked fra vores nyligt afdøde mor/mormor. Savnet er stort, og vi var alle bange for, mormor havde lidt under sit sygdomsforløb, men vi fik afklaring på så mange ting. Vi fik fred i vores sjæl og afslutningen på en utrolig følelsesladet seance nærmede sig og tilbage sad vi alle med en oplevelse vi ikke ville have været foruden.
 
Jeg skylder Marianne en stor tak, og har derfor indvilliget i, at skrive dette referat/anbefaling af vores seance med Marianne Larsen som clairvoyant og medie.
 
Her er nogle oplevelser fra mit arbejde som clairvoyant og medie. Det er vigtigt for mig at fortælle at der er givet tilladelse fra mine kunder til at bruge disse oplevelser på min hjemmeside. 
 
Telefonclairvoyance:
 
En kunde fik kontakt med sin afdøde bror.
….Broderen viste mig 2 rør, ligesom rør fra en radiator, jeg fornemmede at han havde arbejdet med vvs og at han tit havde fået ros for sit arbejde………min kunde i den anden ende af røret fortalte mig at broderen var blikkenslager og tit havde fået at vide at han var meget dygtigt til sit job…………broderen viste mig også et bræt som han holdt op i luften, derefter viste han mig en garage som han selv havde bygget, og jeg fornemmede at han i det hele taget var dygtig med sine hænder………..min kunde svarede: ”det er helt utroligt, 2 måneder før min bror døde byggede han sin garage færdig, næsten helt uden hjælp fra andre”.
I øvrigt fik kunden nogle meget nyttige personlige beskeder fra broderen som hun kunne bruge i forhold til sit ægteskab. 
 
Personlig clairvoyance:
 
Kundens mand var i den åndelige verden, og mens jeg havde kontakt til ham ”svævede en kogt rød pølse” forbi mine øjne. Først tænke jeg, nej, det her er for meget, det siger jeg simpelthen ikke til kunden, men da manden blev ved med at vise mig den kogte røde pølse, fortalte jeg det til kunden. Det var lang tid siden hendes mand var død, så hun var ved godt humør og grinede højt da jeg fortalte om pølsen.
Hun sagde at det eneste hendes mand ville spise til sidst, da han på grund af sygdom næsten ingen appetit havde, var kogte røde pølser og varm kartoffelsalat. 
 
Personlig clairvoyance:
 
Jeg fornemmede kundens mormor som er i den åndelige verden.
Kundens mormor viste mig en lang mørk skænk af træ, hun åbnede den ene låge og der var stablet en masse hvide, pressede duge, oven på hinanden. Hun tog en dug og folede den ud og sagde at hendes barnebarn var lige så tillukket som dugen, og at hun skulle folde sig ud fordi hun i al for lang tid havde været tillukket.
Senere i clairvoyancen dukkede mormoderen op igen og viste mig en hvid skjorte med pressefolder på ærmerne.
Til sidst i clairvoyance sagde min kunde: "Nu ved jeg hvorfor min mormor viser de pressede duge og den pressede skjorte………jeg havde helt glemt at hun havde et renseri hvor de blandt andet pressede skjorter og duge."
 
Personlig clairvoyance:
 
Kundens farmor gav sig til kende fra den åndelige verden, jeg beskrev hvordan hun så ud, men kunden kunne ikke kende sin farmor efter min beskrivelse.
Senere blev jeg kontaktet af kunden som fortalte at den dame hun havde kendt som sin farmor ikke var hendes biologiske farmor. Hun havde efterfølgende set et billede af sin biologiske farmor, og hun passede på den beskrivelse jeg havde givet. 
 
Personlig clairvoyance:
 
Kundens mand er i den åndelige verden, han var meget optaget af at fortælle og vise mig en masse forskellige ting….. en meget livlig mand. På et tidspunkt i clairvoyancen så jeg en sort kat gå nede på gulvet, den gik rundt omkring min kundes stol og ind under bordet og jeg hørte nogle kradse lyde. Jeg spurte kunden om hun ville fjerne katten, fordi der ikke må være dyr tilstede under clairvoyancen….hun svarede at der ikke var nogen dyr i rummet, og jeg slog det hen og forsatte…
Jeg spurte manden om han kunne vise mig noget konkret og han fortalte at de havde haft en sort kat som var meget speciel……..det var jo den  kat som jeg havde set tidligere i clairvoyancen, altså en kat fra den åndelige verden!
Har du lyst til at bestille en tid, så ring eller skriv  til mig.

Kærlig hilsen
Marianne Larsen
Clairvoyant og Medie
2791 Dragør
Tlf. 6168 3334
mail@faycenter.dk
Clairvoyant og Medie Marianne Larsen | 2791 Dragør  | Tlf.: 6168 3334